Du er intet andet end et narcissistisk Røvhul!

Intet må gå forbi vores nysgerrighed, og andre skal helst også opdateres om vores selvhøjtidelige liv. Dette skal helst fremstå som det perfekte og glamourøse liv, som alle de andre ikke har. Men hvorfor? Hvorfor har vi behov for det. Lever vi alle som nogle narcissistiske røvhuller i år 2009?

Hvad rager det os?

Internettet er ikke kun en materiel ting, men det er vores kæreste eje, en afhængighed som selv jeg har. Vores afhængighed afhænger af de forskellige net sider hvor vi udstiller os selv og vores liv. En form for narcissisme kommer op i os alle, en bekræftelse af vores sociale og ”realistiske” liv.

Hvorfor bruger mennesker så meget tid på den slags uoriginale ting, som ikke beskriver andet end alt det vi ikke har, men gerne vil have?
Nogle er værre end andre og jeg selv har det heldigvis ikke som en form for livsstil, men blot en opdatering. Men med tiden kan det sagtens tage overhånd, som jeg selv er bange for nemt vil kunne tage styring.

Venner, kollegaer, bekendte og familiemedlemmer, vi ved hvad der sker i deres liv. Hvad de skal i weekenden, hvornår deres hus er til salg, hvem de skal på cafe med, alt som egentlig raver os, jaaa ingenting faktisk. Men tak for information fætter, Anders.

Jeg hader at elske Facebook

Facebook, vi kender det alle, og vi gør alle brug af det.
Men når jeg tænker over konceptet føler jeg også selv en hvis form for skræmmende og kvalmende væmmelse.

Vi kan skrive med vores venner, men er det ikke mere personligt at tage telefonen og ringe, end at skrive en tarvelig og upersonlig besked over facebook? Svaret ville nok være at det er hurtigere og nemmere, at logge ind og skrive et par linjer, end at skulle høre på vennen, som egentlig bare taler for at tale.

Vi lever i en travlt verden, og dertil hører facebook automatisk måske til.

Du har måske 312 venner på facebook, og de fleste har faktisk flere, men hvorfor har vi egentlig det? Hvor mange vil du understreje som dine venner herefter? Det er jo fedt at have mange venner, men endnu mere fedt er det at have mange venner på facebook, for her er det offentliggjort, her bliver du anerkendt. Nogle bruger her også energi på at blive bekræftet af omverden. Narcissist!

Personlig selv, lyder det nu som om jeg er modstander af det, og egentlig helst ville nedbryde det ved at hage alles profiler, men jeg holder også af at komme ind og se hvad mine venner og bekendte laver.

Det er svært at forklare hvordan jeg selv skal beskrive min glæde og had med facebook.

Men en ting er jeg sikker på, og det er, at der er mange negative ting ved det, og jeg håber ikke at alt vil udvikle sig på den måde.

En ting er at vi bruger facebook i vores fritid, men en anden og helt uvirkelig drejning har det taget, da det er blevet et forbud på danske sygehuse. Vi står i kø, for at få en tid til indlæggelse, mens de ansatte sidder på netværksstedet facebook i arbejdstiden. Hvor går den etiske grænse? I dette tilfælde mener jeg i hvert fald den er gået, og er gået flere kilometer.

Negativiteten stiger, og vi begynder at bryde grænser. Vi kender pludselig ikke forskel på hvornår vi skal tjekke vores venners profiler.
Er vi Narcissister og egoister, eller er det ren kedsomhed, i vores facadefyldte verden?

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til ÅrgangO-forsiden