Er fordelingen i Vejle Kommunalråd retfærdig?

Af Christian Astner, Kamilla Nørholm og Camilla Legind Daugaard

Så er valget ovre og stemmerne talt op, og nu har vi fået en ny blå borgmester i Vejle. Arne Sigtenbjerggaard fra Venstre vandt borgmesterposten over den røde Socialdemokrater Leif Skov.  Der er også blevet skiftet ud i byrådet efter som Venstre og Konservative gået frem og Socialdemokraterne og SF tilbage.  

Politisk supermarked på Handelsskolen

Mandag den 16. november 2009 troppede en masse politikere op på Vejle Handelsskole til ”Politisk marked” dagen inden kommunevalget. På skolen blev de mødt af en masse unge handelsstuderende, som havde en masse spørgsmål klar. Nogle blev mødt med åbne arme, og andre gik derfra med skuffelse.  Vi tror, at nogle af politikerne regnede med, at de lige kunne score nogle ekstra stemmer på handelsskolen, for da vi ville snakke med nogle Dansk Folkeparti, var det første vi blev spurgt om, hvor gamle vi var. Vi svarede, at vi var under 18, hvilket vi også er, fik vi ikke rigtig noget ud af vores samtale med Dansk Folkeparti, da personen vi snakkede med, kom med korte svar på det vi spurgte om, og snakkede hele tiden uden om. Kropssproget viste at personen var ligeglad med os unge og uengageret, og personen lyttede ikke til, hvad vi havde at sige. Ergo fik vi ikke noget af samtalen. Hvorfor kan det være? Jo, fordi hvis man er under 18 i dagens Danmark, så er man uden betydning. Hvis vi ikke kan stemme, hvorfor så overhovedet bruge tid på os? De tænker ikke på os, som deres fremtidige vælgere.

Mandater i byrådet
Udover et skuffende politisk marked, fik vi dagen efter valgresultaterne af vide. Borgmesterposten er blevet skiftet ud, en rød med en blå, og den blå fløj har generelt fået mere fremgang end den røde fløj. Radikale venstre forsætter med deres ene mandat, og har hverken haft fremgang eller nedgang. Det samme med Dansk Folkeparti, som forsat har 4 mandater, men efter som Kristian Thulesen Dahl går ud af byråd, har de plads til en ekstra. Socialdemokrater er blevet tilbage med 2 og SF med 3, på den anden side er der Venstre, som er gået frem med hele 4 mandater og konservative med 1. 

Retfærdig?
Ved det danske kommunevalg bruges d’Hondts metoden til at fordele mandaterne. Det sker ved at de partier, som får et hvis antal stemmer, får et hvis antal pladser i byrådet. Det er en fordel for de største partier, da de får de fleste mandater, da de får flest stemmer, og derved en ulempe for de mindre, da de bliver overset. Men er det retfærdig? Og kan man overhovedet finde en metode, som gør det så retfærdigt, så muligt for, så alle partierne får noget ud af det.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til ÅrgangO-forsiden