Derfor tabte Leif
Foto: TG/TORBEN GLYUM
Annonce
Socialdemokratiets valgkamp er overordnet gået godt. De havde en stor mængde frivillige ude at trave strøget i Vejle tyndt hvor de delte roser ud og fortalte om partiets værdier og hvad de havde af planer efter valget – så den personlige kontakt var i hvert fald til stede.
Gamle nyheder på hjemmeside
Tilfredsstillende er dog ikke et ord man kan bruge om deres hjemmeside, den var mildest talt noget værre juks; de nyeste nyhedsbreve var fra 2007, der er reklamer for konkurrencer om fodboldbilletter til den 28. oktober og der står simpelthen intet om partiet selv, knap nok hvem der stiller op til valget.Dette kan jo så undre, og hvad kan være grunden? Jeg vil mene at svaret skal findes hos partiets ledelse i Vejle, de er simpelthen blevet en smule ”arrogante”. Der er sket lige nøjagtigt det som Helle Thorning Schmidt beskyldte sin rival Lars Løkke Rasmussen for, magtarrogance. Leif Skov har følt sig som en sikker vinder og derfor har man ikke rigtig gidet tage sig af hjemmesiden. Det er dog nok ikke måden at nå de unge vælgere, der helt sikkert foretrækker at sidde og læse om partiet der hjemme foran skærmen, end at stå at høre på en masse fine ord mens man står frysende inde på rådhustorvet i Vejle.
Min samlede vurdering af valgkampen er meget splittet, den personlige kontakt var der men det folk faktisk kunne bruge til noget i længden manglede.
Også noget positivt i socialdemokraternes valgkamp
Efter valget kunne man jo også konkludere at de tydeligvis ikke havde gjort det godt nok, Venstre vandt en flot chok sejr. Der kan være flere forklaringer på dette, men den der ligger lige til højrebenet er at Leif Skov er gået ned med 4016 personlige stemmer i forhold til 2005, dog er listestemmerne steget med 324. Dette resultat kunne tolkes som om at folk absolut ikke har været tilfredse med Leif Skovs indsats som borgmester, men at nogle af dem dog stadig generelt synes godt om socialdemokraterne.Når alt dette er sagt, så vil jeg lige vende mig mod noget af det positive der var omkring deres valgkamp.
Da partierne den 16/11 var på besøg på Vejle Handelsskole var der ingen tvivl om hvilket parti jeg hurtigt vurderede til at være det der så mest engageret og veloplagt ud – Socialdemokraterne. Der var en rigtig god stemning omkring deres stand. Vi snakkede med Enes Resovic som var tydeligt engageret og meget veloplagt på at skulle tale med en masse unge mennesker. Han var god til at komme med gode og detaljerede svar som ikke var pakket ind i et eller andet høj kulturelt sprog som mange unge mennesker ville finde små irriterende, men generelt virkede meget nede på jorden. Enes Resovic er dog desværre ikke blevet valgt ind, dette er ærgerligt da han kunne hjælpe kraftigt til at byrådets gennemsnits alder blev trukket lidt ned.
Socialdemokraterne blev dækket under og efter valgkampen af Mia Klausen, Maja Rasmussen og Ulrik Angaard fra HH1A-KOM






RSS